Glimt fra Foreningens dagligdag

MARTS 2024
6. marts 2024

Elever fra FGU Maritim i Holbæk blev i dag lodset gennem karrieremuligheder i DanPilot.

Kursen var sat, da Foreningen Kalundborg Søfartsmuseum og Maritim formidling – i samsejling med DanPilot – havde besøg af en gruppe på seks friske unge elever fra FGU Maritim i Holbæk.

De seks ledsaget af deres faglærer Søren og vejleder Connie, blev under kyndig vejledning af Ivar, lodset sikkert gennem DanPilots historie samt de uddannelseskrav der stilles til en moderne lods og en moderne bådmand (fører af lodsbåden).

I Foreningen anser vi det for én af vores vigtigste opgaver at bidrage med at informere unge mennesker om jobmuligheder indenfor den maritime sektor i Danmark. Det var derfor helt naturligt for os åbne dørene for FGU Maritim da lejligheden bød sig. To af DanPilots bådmænd, Torben og Jens Erik, lods Ivar samt to af Foreningens frivillige Flemming og Michael stillede straks op, da de hørte om besøget.

I løbet af formiddagen fik eleverne på skift mulighed for komme ombord den moderne lodsbåd, DANPILOT DELTA, hvor Jens Erik fortalte om selve båden og bådmandens opgaver ombord.

Eleverne prøvede også Foreningens to skibssimulatorer, hvor de, med vejledning fra Torben, Flemming og Ivar fik øvet manøvrering mellem skib og bugserbåd.

Eleverne gik op i begge dele med stor iver og interesse. At skibssimulatoren giver et realistisk og virkelighedstro billede af virkeligheden, stod klart da en af gæsterne blev søsyg i simulatoren.

En anden af eleverne, Clara, havde en rigtig god fornemmelse for at styre et stort tankskib. Hun måtte dog sande, at det kan være svært at tumle både eget skib og samtidig kommunikere med en bugserbåd, der har en autonom skipper (Flemming) ombord.

Der blev dagen igennem spurgt nysgerrigt ind til tingende. De var en sand fornøjelse at have besøg af eleverne fra FGU Maritim i Holbæk. Læs og lær mere om FGU Maritim på: Maritim (fgunvs.dk)

Arrangementet kunne bla. gennemføres takket være støtte fra 3F Sømændene.

Fotos: Michael Jamni Nielsen

Herover: Ivar informerer om karrieremuligheder og uddannelseskrav i DanPilot. Foto: Michael Jamni Nielsen
Herover: Ivar instruerer i brugen af Foreningens skærmsimulator. Foto: Michael Jamni Nielsen
Herover: Torben instruerer i brugen af Foreningens VD 3D skibssimulator.
Herover: Clara godt i gang med at manøvrere en stor produkttanker i skærmsimulatoren. Foto: Michael Jamni Nielsen
Herover: Glade elever fra FGU Maritim i Holbæk, flankeret af deres faglærer, vejleder samt bådmænd og lods fra DanPilot. Foto: Michael Jamni Nielsen
Herover: Glade elever fra FGU Maritim i Holbæk, flankeret af deres faglærer, vejleder samt bådmænd fra DanPilot. Foto: Michael Jamni Nielsen

FEBRUAR 2024
15. februar 2024

Kalundborg Søfartsmuseum – stedet hvor søfolk gerne kommer!

Det blev søfolk fra containerskibet LAURA MÆRSK der onsdag aften indviede Kalundborg Seafarers Club. Det skete meget passende under skibets ugentlige anløb af kaj 18 ved Kalundborg containerterminal i Ny Vesthavn.

Kalundborg Seafarers Club, som har til huse i Foreningen Kalundborg Søfartsmuseums lokaler i “Sømandskirken” i Bethesdagade, er støttet af Sømandsmissionen i Danmark.

Udover Seafarers Club har besøgende søfolk naturligvis også adgang til museets skiftende udstillinger samt de to skibssimulatorer.

APRIL 2023
2. april 2023

Vi har i dag fint besøg fra flere af besætningsmedlemmerne fra skibet ”Paleisgracht”, som pt. ligger i dokhavnen, Kalundborg.

Vi oplever flere og flere søfolk fra skibene besøger Kalundborg Museum – nok ikke på grund af museet, men måske navnet ’sømandskirken’

Sømandskirker findes der i rigtig mange havne rundt omkring i verden. Vi har også dansk sømandskirke i flere havne rundt omkring i verden. Disse kan besøges af søfolk (og fx udstationerede personer i ulandet). Her kan de mødes få en kop kaffe og bruge de faciliteter som kirker også har. Naturligvis foregår der også kirkelige ritualer disse steder, men alle er velkommen uanset tro og nationalitet.

Vores ’sømandskirke’ er jo ikke en sømandskirke, men da vi er så heldige at have et bestyrelsesmedlem samt en frivillig, som til daglig varetager frivilligt arbejde med sømandsmissionen (Jens Seeberg og Editha Seeberg) passer dette meget godt ind i helheden og vi derfor kan yde denne ekstra service og hjælpe de søfolk som kommer hos os med diverse gøremål og spørgsmål

Vi vil senere komme med en mere uddybende forklaring på ovennævnte tiltag.

På billeder ses besætningsmedlemmerne samt Jens og Editha – de får lidt kaffe og danske småkager. Danske småkager kender de desuagtet nationalitet, da næsten alle skibe har ’Danske småkager’ om bord. Hvis man vender dåsen med danske småkager, står der godt nok ’made in china’

+++

Today we have a nice visit from several of the crew members from the ship “Paleisgracht”, which currently is located in the dock-harbour, Kalundborg.

We experience more and more sailors from the ships visiting Kalundborg Museum – probably not because of the museum, but perhaps the name “sailor’s church”

Seamen’s churches are found in many ports around the world. We also have Danish sailors’ churches in several ports around the world. These can be visited by sailors (and e.g. people stationed abroad). Here they can meet, have a cup of coffee and use the facilities that churches also have. Of course, church rituals also take place in these places, but everyone is welcome regardless of faith or nationality.

Our ‘sailors’ church’ is not a sailors’ church, but since we are lucky enough to have a board member and a volunteer who does voluntary work with the sailors’ mission on a daily basis (Jens Seeberg and Editha Seeberg), this fits very well into the whole and we can therefore provide this extra service and help the sailors who come to us with various tasks and questions

We will later come up with a more in-depth explanation of the above issue.

The pictures show the crew members as well as Jens and Editha – they get some coffee and Danish cookies. They know Danish cookies regardless of nationality, as almost all ships have ‘Danish cookies’ on board. If you turn over the tin of Danish cookies, it says ‘made in china’ 😊



MARTS 2023
19. marts 2023

HVAD ER DETTE?
Kalundborg Søfartsmuseum får jævnligt indleveret effekter med relation til Kalundborg som søfartsby. På det seneste har vi især fået indleveret/ doneret effekter med relation til færgefarten til og fra Kalundborg.

Således også denne weekend, hvor vi som sædvanligt havde weekend åbent fra 11-15 både lørdag og søndag. Blandt de indleverede genstande var denne “krukke” med “vingehjul”-logo og med teksten DSB påtrykt. Ingen af os mindes at have set sådan en “krukke” før.

Den kan ikke stå selv. Den må derfor oprindelig have været placeret i en form for holder eller stativ?Kan nogen blandt vores følgere på mon opklare mysteriet for os? Hvad har den været anvendt til?

FEBRUAR 2023
4. februar 2023

De to foreninger Det Maritime Værksted og Kalundborg Søfartsmuseum har et godt samarbejde om mange ting indenfor det maritime område. Lige fra at formidle viden til unge mennesker på Kalundborg kommunes uddannelsessteder om uddannelsesmuligheder indenfor søfart og havne – til at bevare og dokumentere såvel håndværksmæssige traditioner, som den øvrige del af vores alles maritime arv, før det hele forsvinder for altid.

Herover: Det Maritime Værksted i Det Blå Pakhus.

Det Maritime Værksted, der har til huse i Det Blå Pakhus på Havnepladsen ved kaj 1 i Kalundborg vesthavn, holdt lørdag den 4. februar åbent hus. Under arrangementet havde de besøgende blandt andet mulighed for at se deres store udstilling af skibsmotorer, samt de af værkstedets bevaringsværdige både der er under restaurering.
For at støtte op om deres arrangement, valgte Kalundborg Søfartsmuseum derfor denne dag at forlænge sin åbningstid, således den matchede Det Maritime Værksteds tider. Dette for at give besøgende mulighed for at besøge begge foreninger samme dag, og derved opleve både bredden og variationen i de to foreningers maritime udstillinger.

Mange valgte at lægge vejen forbi vores museum efter først at have besøgt det Det Maritime Værksted på Havnepladsen. Blandt andet havde vi besøg af kommunalbestyrelsesmedlem, Aase Due, fra Socialdemokraterne, som brugte mere end en time på at se og lytte til Michaels gennemgang af havnens og færgefartens betydning for Kalundborg gennem de seneste 200 år.
Hun kom med flere gode ideer, som museet vil kunne drage nytte af i forbindelse med vores oplysningsarbejde til kommunens unge om uddannelsesmuligheder indenfor søfart og havne.



JANUAR 2023
På en af vores åbningsdage i januar fik vi doneret en meget flot farvelagt tegning af ”Svovlsyren”, som den så ud i 1930. Tegningen er udført af tegneren Franz Maria Sedivy (1864-1945). Han var en tjekkiskfødt dansk tegner og litograf, der især kendt for sine imponerende panoramaer fra det gamle København. Den meget flotte tegning kan nu ses i vores udstilling.

Herover: Tegningen af “Svovlsyren” udført af tegneren Franz Maria Sedivy i 1930.
Herover: Tre af foreningens frivillige, Jens, Tommy og Villy, diskuterer international søfartslovgivning og -bemandingsregler i en pause.

28. januar 2023
Den 28. januar havde museet besøg af frisør Bjarne Knudsen, indehaver af Salon Bjarne på Klosterparkvej. Bjarne havde den 3. januar 40. års jubilæum, som selvstændig frisør. Nogle af Kalundborg Søfartsmuseums frivillige er kunder hos Bjarne, hvor han ofte havde hørt dem fortælle om museets udstilling og arbejde. Bjarne havde derfor spurgt, om det var muligt at få en rundvisning på museet. I anledning af hans jubilæum, blev Bjarne og hans bror, Peter, derfor inviteret på en særlig rundvisning, hvor museets frivillige fortalte om udstillingen og deres arbejde. En af de ting som Bjarne særligt hæftede sig ved, var naturligvis at færgen KALLE III, var udstyret med en frisørsalon, da den i 1974 blev indsat på Juelsminde- Kalundborg overfarten.

Herover: Frisør Bjarne Knudsen (th) og hans bror Peter på besøg i museet.
Herover: Færgen KALLE III, der ved indsættelsen var udstyret med frisørsalon.



DECEMBER 2022
Som de vores af vores gæster, som besøgte sommerens udstilling om marinetegneren og -maleren Otto Stoltenberg fra Kalundborg, véd, var denne lavet i samarbejde med Kalundborg Lokalarkiv.
Samarbejdet var meget frugtbart og fungerede rigtig godt. Kalundborg Søfartsmuseum har derfor udvidet samarbejdet med Kalundborg Lokalarkiv i forbindelse med færgeudstillingen. Lokalarkivet har – med Mogens Hansen og Preben Jensen i spidsen – lavet en meget spændende udstilling om Hurtigruten og øvrige hurtigfærger, der sejlede direkte mellem Kalundborg og Århus 1960-2013.

Herover ses et uddrag af Kalundborg Lokalarkivs del af udstillingen.

I forbindelse med den nye udstilling om færgefarten, har Kalundborg Søfartsmuseum også etableret samarbejde med Det Maritime Værksted. Et af de synlige resultater af det nye samarbejde er, at museet har lånt en I forbindelse med den nye udstilling om færgefarten, har Kalundborg Søfartsmuseum også etableret samarbejde med Det Maritime Værksted. Et af de synlige resultater af det nye samarbejde er, at museet har lånt en model af PEDER PAARS/ NIELS KLIM af Det Maritime Værksted. Modellen kan ses på udstillingen. Modellen kan ses på udstillingen.

Herover: Model af PEDER PAARS/ NIELS KLIM udlånt af Det Maritime Værksted.

17. december 2022
Kalundborg Søfartsmuseum havde lørdag den 17. december besøg af en vaskeægte tegnespire!
I forbindelse med planlægningen af museets færgeudstilling, havde vi set at en ung “skibstegner” ved navn Angelina Kjær havde tegnet en del skibe. Tegninger som hun efterfølgende havde delt i opslag på bla. Facebook- grupperne ”DSB Færgerne” og ”DFDS Skibe før 1980”. Vi kunne se, at hendes tegninger altid fik mange positive kommentarer med på vejen. Vi spurgte hende derfor, om hun kunne have lyst til at tegne nogle færger til brug i vores udstilling. Til vores glæde sagde hun straks ja til opgaven.

Vores eneste betingelse var, at tegningerne skulle kunne forstørres til A3 og at de skulle forestille færger der havde sejlet på en færgerute fra Kalundborg. Vi stillede f.eks. ikke krav til hverken antal, tidsperiode eller teknik.

Herover: Angelina Kjær foran sine tegninger.

Angelina Kjær har sin helt egen streg, der typisk tager afsæt i et eksisterende foto eller postkort, som hun derefter laver sin helt egen fortolkning af. Til vores udstilling har hun valgt at tegne ti tegninger der tilsammen dækker færgefarten på samtlige betydende færgeruter til og fra Kalundborg gennem de seneste 120 år. Tidsmæssigt starter serien med DFDS´ hjuldamper ZAMPA i 1901 og slutter med Samsø Linjens bilfærge SAMSØ i 2021.
Vores skibstømrer Flemming og skibsmaler Ivar havde til anledningen bygget en særlig væg på museet, hvor vores gæster nu kan se resultatet af hendes arbejde. I går kom Angelina så selv på besøg sammen med sin familie, for at se vores opsætning af hendes tegninger. Heldigvis blev Flemming og Ivars arbejde godkendt af hende uden forbehold.
Familien havde naturligvis valgt den helt rigtige transportform, når man skal besøge en færgeudstilling på et søfartsmuseum – de tog naturligvis færgen!
Desværre var museet, ligesom en stor del af resten af byen, ramt af nedbrud på fjernvarmenettet i går. Dette blev dog taget med godt humør af gæsterne, som fik en varm kop kaffe, gløgg eller kakao at varme sig på. På et tidspunkt dukkede NordvestNyt op og fik et interview med Angelina.Vi havde nogle hyggelige timer med vores ”skibstegner” og hendes familie, mens der blev snakket om skibe, færger og en masse andre maritime emner.
Da familien tog afsted igen, fik Angelina en større ”færgepakke” med hjem, som muligvis kan give lidt inspiration til nogle af hendes kommende tegninger. På Kalundborg Søfartsmuseum ser vi i hvert fald frem til at følge hendes streg fremover og se hendes talent videreudvikle sig.
Angelina Kjær, der kalder sig selv for ”tegnespire”, beskriver sig selv således:

”Angelina Kjær Petersen er en pige på 15 år fra Midtjylland.

Hun har tegnet siden hun var lille, og har altid interesseret sig for færger. Hendes far er meget passioneret for færger, og historien bag dem. Det har hun taget til sig, så hun og hendes far har et fælles interessefelt.
Hun har afprøvet mange forskellige teknikker inden for tegning, men hun synes selv at det er sjovt at tegne færger fra bla. gamle postkort og billeder, hvilket kun har fået interessen til at vokse.
Da hun fik opgaven fra Kalundborg Søfartsmuseum, så hun det som en sjov udfordring, som hun glædeligt tog til sig.
Nu har hendes blyanter og andet tegnegrej valgt følgende færger:

ZAMPA og KUREREN fra ruten Kalundborg- Kolby Kås- Århus (DFDS)
JULLE, KALLE, LASSE, MILLE og KALLE III fra Juelsminde- Kalundborg ruten (JKL).
PRINSESSE ANNE-MARIE og PRINSESSE ELISABETH fra Hurtigruten til Århus (DSB) SAMSØ fra ruten Kalundborg- Ballen (Samsø Linjen)”.

Foto: Thomas Olsen, Sjællands Nyheder

Sjællands Nyheders interview med vores tegnespire Angelina Kjær og søfartsmuseets skibskender Michael Nielsen, kan læses på dette link.

Fra smakkejolle til hjuldamper – Nyhed – sn.dk – Sjællandske Nyheder

20. december 2022
Her er vores skibstømrer, Flemming.
Han er glad. – Han har lige hældt en kop varm kaffe op.
Kalundborg Søfartsmuseum modtog i sidste uge en flot donation fra Punkt 1 i Kalundborg.
Da vores gode gamle trofaste kaffemaskine fornyelig led havari på de elektriske dele, og ganske enkelt nægtede at brygge flere bønner sammen til os, opstod der en lille krise på museet.

Uden kaffe duer søfolk ikke, – og da slet ikke Flemming!

Lykkeligvis blev krisen kun kortvarig. Da Punkt 1 i Kalundborg hørte om vores havarerede kaffemaskine, tilbød de uden betænkning at donere en ny til museet. Maskinen blev flittigt brugt sidste weekend, hvor alle vores gæster blev budt på en småkage og en frisklavet kop kaffe fra den nye maskine. STOR tak til Punkt 1 i Kalundborg for den fine donation til museet.

Herover: Vores skibstømrer Flemming med en kop varm kaffe

27. december 2022
Kalundborg Søfartsmuseum havde 27. december besøg af otte søfolk fra den 115.643 t (dwt) store crude oil tanker CRUDEMED (IMO 9832547). Skibet ankom til Kalundborg Refinery, fra Fredericia, den 26. december. De otte søfolk var fordelt på tre nationaliteter, Azerbaijan, Georgien og Filippinerne. Besøget var formidlet af Danish Seamens Mission in Kalundborg.

Herover: Besøg af otte søfolk fra den 115.643 t (dwt) store crude oil tanker CRUDEMED. Foto: Editha Seeberg.